Alenemor drømte om rækkehus – nej sagde banken - sådan fik hun ja
Mor til tre børn fik hus med hjælp fra Janne Jochims.
Janne Jochims fra Konsilium21 ved, hvad der skal til for at få ja i banken. Det kan en alenemor til tre børn være glad for. Hun havde først fået nej til at låne af sin bank.
Alenemor fik sit rækkehus trods nej i banken
Janne Jochims havde samme dag som interviewet overbragt en glædelig nyhed til en kvinde, der ønskede at købe et rækkehus.
Hun var midt i 30’erne og boede til leje i en dyr lejelejlighed og ønskede at købe et lille rækkehus. Men banken havde sagt nej, fordi hendes rådighedsbeløb var for lavt i forhold til dens nøgletal. Ifølge banken skulle der være et vist rådighedsbeløb, når der var et vist antal medlemmer af familien.
”Jeg kunne dokumentere, at hendes rådighedsbeløb stort set ikke ville falde, selv om hun købte denne bolig,” fortæller Janne Jochims.
”Det var godt nok i den lave ende, men hun har længe vist, at hun kunne leve for det.”
Derefter talte Janne Jochims med banker og fandt en, for hvem det ikke var så vigtigt, at hun passede ned i en kasse. Det vigtigste var hendes mønster for brug af penge.
”Så hun var rigtigt glad, da jeg ringede,” smiler Janne Jochims.
Nu kunne hun få en bolig og en lille have til sig selv og sine børn. På sigt ville hun også kunne tjene på den, hvis den steg i værdi.
Derfor får mange afslag på at låne
”Mange får at vide i deres bank, at de ikke kan låne med henvisning til Finanstilsynets regler, som alle banker er lagt ind under.
”Selvfølgelig er der det her med Finanstilsynets regler. Men bankerne har også deres egne interne kreditpolitikker. De må jo godt være strammere end Finanstilsynets regler. Mange gange får kunderne at vide, at de ikke kan låne, fordi Finanstilsynets regler siger, at man ikke må sådan og sådan,” fortæller Janne Jochims, der har over 30 års bankerfaring.
”Så starter jeg med at kigge ind i, om det er rigtigt. Er der noget her, der stopper i forhold til Finanstilsynets regler? I rigtigt mange tilfælde finder jeg ud af, at nej, det er der ikke.”
Så går Janne Jochims ud til forskellige banker og fremlægger sagen. Nogle banker vil ikke være med, men nogen vil godt.
Sådan tænker bankerne, når man skal låne
Janne Jochims kigger på kunderne med bankens øjne, når hun laver uvildig økonomisk rådgivning og skal hjælpe med et boliglån. Hun ved, hvilke faktorer bankerne kigger på, når de vurderer, om de vil bevilge et lån.
”De sammenligner den hidtidige økonomi med det nye scenarie, hvor man har købt en bolig,” siger Janne Jochims.
Her spørger hun meget ind til detaljer i kundernes økonomi. For gemt i tallene kan der ligge argumenter for at få lov til at låne.
”Mange nedtoner måske deres forbrug og pynter lidt på det, når de taler med banken. Så går det måske skævt i kommunikationen. Banken siger, at man som familie skal undvære 6000 kroner om måneden, og kan man det? Men måske har man brugt 150.000 kroner på et stort bryllup. Så har man faktisk vist, at man har formået at spare nogle penge op. Dem skal man jo ikke bruge igen,” fortæller Janne Jochims.
Hun skelner meget mellem det månedlige forbrug og ekstraordinære udgifter. Hvis man fx har foretaget nogle dyre rejser, kan man godt undvære de penge i det almindelige forbrug, hvis kunderne er indstillet på, at der ikke foreløbigt er råd til store rejser.
Sådan skal man forberede sig som låner
Janne Jochims rådgiver sine kunder om, hvordan de kan forberede sig på at finde finansiering af bolig. Det starter med at få økonomisk overblik.
Som låntager skal man være opmærksom på sin økonomiske situation og være forberedt på at forklare sit tidligere og kommende forbrugsmønster i detaljer til bankerne.
Men selv om man får afslag, er der muligheder, fortæller Janne Jochims.
Når hun hjælper kunder med en svag økonomi, forbereder hun dem på, at det kan blive en svær sag. Men hun prøver, hvad hun kan, og nogle gange lykkes det. Alenemoren, der ønskede sig et rækkehus, er et eksempel på en svær sag, der alligevel lykkedes.
Janne Jochims og hendes kolleger Claus Østerlin, Jan Schmidt, Inge-Merete Østerlin, Winnie Worsøe og Ole Jan Pedersen i Konsilium21 tager kun gebyr, hvis det lykkes at finde en løsning. Så var det endt med et nej, ville det ikke koste hende noget.
Foto: Nikola Majkic
Tekst og AI-collage: Kristian Fristed Eskildsen